Mærkesager
Vi skal have 100 % økologi i offentlige institutioner, give mere støtte til bæredygtigt byggeri og energiforbedringer, sætte grøn adfærd på skoleskemaet og strøm til den grønne omstilling; mindst en 1/3 kommunens biler skal være eldrevne.
Bedre work/life balance med flere omsorgsdage, og bedre mulighed for deltid på kommunale arbejdspladser og flere pædagoger daginstitutionerne. Sunde og grønne madtilbud i institutioner og skoler.
Alles stemmer skal høres, men de unge er ofte en overset gruppe i kommunen.
Jeg vil plante demokratisk håb hos de unge med et ungeråd, der skal fremme de unges engagement og ungdomsmiljøet i byen.
Borgerne skal inddrages mere, fx ved at gøre forsøgsordningen med borgerdrevne forslag permanent. Jeg ønsker en mere mangfoldig sammensætning af byrådet – bl.a. med flere kvinder. Lige nu er kun 4 ud af 19 byrådsmedlemmer kvinder.