REFERAT - Årsmøde 2019 i Alternativet Rødovre
Lørdag den 23. marts 2019 kl. 16
Rødovregård, ”Loen”, Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre
Kl. 14 – 16: Åbent Hus
Kl. 16 – 18: Årsmøde (det ordinære Årsmøde / den årlige generalforsamling)
--
Dagsorden for Årsmødet
Mødebilag til Årsmødets dagsorden kan ses her.
Deltagere på Årsmødet: Fra Å-Rødovres bestyrelse – Nilofer, Ebbe, Poul og Anne (referent). Øvrige: Carin, Christine (kasserer, KOS), Thomas Anker, Thomas Møller (forperson, KOS), Christina, Martin.
Årsmødet blev åbnet af forperson Nilofer Abbasi
1. Valg af dirigent, referent, stemmetællere
Christine Madsen fra KOS blev foreslået og valgt som Årsmødets dirigent. Christine fastslog at Årsmødet var lovligt varslet. Indkaldelsen var via email udsendt den 20. februar til medlemmerne af Alternativet med bopæl i Rødovre - de hidtidige vedtægter foreskriver mindst 30 dages varsel.
Anne blev valgt som referent, og Christina og Poul som stemmetællere.
2. Beretning fra bestyrelsen, samt deltagernes forslag til en handlingsplan
Nilofer fremlagde mundtligt den udsendte beretning – Bestyrelsens beretning blev godkendt.
Ros fra deltagerne til en grundig beretning, og til at Alternativet Rødovre har fået styr på driften og skabt de formelle rammer for organisationen. Opfordring til nu at arbejde for mere synlighed af lokalforeningen, bl.a. ved at udvikle og formidle politiske mærkesager.
3. Fremlæggelse af regnskab 2018 til godkendelse, samt budget 2019
Regnskabet er udarbejdet af Poul, som har overtaget opgaven fra Ebbe (kasserer) – Poul fremlagde regnskabet samt budget.
Der har i 2018 være udgifter på i alt kr. 5.843,95 og indtægter på i alt kr 9.555,75 (inkl. overført beløb fra 2017).
Regnskab 2018 blev godkendt.
Christine (KOS) redegjorde for fordelingsnøglen i forhold til tilskud til lokalforeningerne i København Omegns Storkreds (KOS). Det vides ikke hvornår 2019-tilskudsbeløbet bliver udbetalt.
Christine fremhævede muligheden for at opnå tilskud fra KOS til arrangementer, der henvender sig bredt til omegnen.
4. Forslag til ændring af vedtægter til godkendelse
Poul redegjorde for bestyrelsens forslag til ændring af de hidtidige vedtægter med henblik på at opdatere disse i forhold til Alternativets landsvedtægter.
Alternativet Rødovre blev oprettet ved en stiftende generalforsamling den 26. april 2016. Lokalforeningens hidtidige vedtægter blev vedtaget her. Det var en tid hvor dét at have lokalforeninger var helt nyt for Alternativet, som nyt parti i Folketinget. Siden da er der på Landsmøder m.m. i flere omgange udviklet på vedtægter, hvor dele heraf har betydning for lokalforeninger ("kommuneforeninger") - som "minimums-vedtægter".
Forslaget fra Alternativet Rødovres bestyrelse er helt at erstatte lokalforeningens hidtidige vedtægter med de opdaterede og aktuelle vedtægter, udmeldt af landsledelsen. Det vil samtidig gøre det lettere fremover at holde vedtægterne opdaterede.
Forslaget til vedtægtsændringer blev godkendt.
5. Behandling af forslag fra medlemmer. Skal være bestyrelsen i hænde senest lørdag den 9. marts
Ingen forslag var modtaget.
6. Valg af bestyrelse og suppleanter – 5 bestyrelsesmedlemmer + mindst 2 suppleanter.
Man kan stille op både før og under Årsmødet.
Den hidtidige bestyrelse:
Nilofer – på valg (ønsker genvalg)
Anne – ej på valg
Ebbe – ej på valg
Poul (suppleant) – på valg (ønsker genvalg)
Årsmødets deltagere besluttede at dispensere fra reglen om at opstilling som kandidat skal ske forud for Årsmødet. Dette jf. muligheden i vedtægterne.
Carin, nyt medlem af Alternativet og med bopæl i Rødovre, stillede op som suppleant.
Poul, hidtidig suppleant, ønsker at træde ind som medlem af bestyrelsen.
Alle de opstillede blev valgt. I umiddelbar forlængelse af Årsmødet konstituerede den nye bestyrelse sig. Bestyrelsen i Alternativet Rødovre er nu:
Nilofer Abbasi, forperson – valgt for 1 år
Anne Funch Rohmann, næstforperson – valgt for 2 år
Poul Feilberg, kasserer – valgt for 2 år
Ebbe Hansen – valgt for 1 år
Carin Schwennesen, suppleant – valgt for 1 år
7. Valg af ekstern revisor
Christine Madsen (kasserer, KOS) blev foreslået og valgt som ekstern revisor.
8. Eventuelt
Der blev foreslået og drøftet en række konkrete idéer til emner og aktiviteter at tage op for Alternativet Rødovre.